TENS

TENS står for Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation. TENS bruges som smertelindring ved at stimulere nerverne med små elektroniske impulser.

Man kan hurtigt komme ud i et forhøjet forbrug af smertestillende medicin, hvis man går med smerter i muskler og led. Det er acceptabelt at tage smertestillende medicin i en kort periode og på den måde lindre sine smerter. Det er derimod ikke holdbart, hvis denne periode bliver til hverdag, da smertestillende medicin har bivirkninger, der kan skade kroppen på lang sigt. I værste fald kan dette også ende i afhængighed af smertestillende medicin.

En TENS behandling kan være med til at sænke medicinforbruget og hjælpe med at lindre smerter.

TENS har vist sig effektiv til at reducere smerteintensiteten ved både akutte og kroniske smerter i muskler og led samt smerter efter operationer.

TENS er et godt alternativ til smertestillende medicin og er uden bivirkninger.

Husk altid at kontakte egen læge, hvis du har spørgsmål omkring dit smertestillende medicinforbrug. Det er altid egen læges vurdering om smertestillende medicin skal reguleres.

EMS

EMS står for Electrical Muscle Stimulation, og bruges typisk i forbindelse med genoptræning, træning og restituering. EMS fungerer via små elektroniske impulser, der aktiverer muskulaturen som derved trækker sig sammen. Disse sammentrækninger giver en øget blodgennemstrømning i vævet og er med til at reparere skadet muskelvæv.

EMS kan ikke stå alene, men bruges som supplement til at komme hurtigere i mål med træning og genoptræning.