HVAD ER TACFIT

TACFIT er et træningsprogram, der omfatter øvelser beregnet på at forbedre styrke og mobilitet. ready4tacfit

TACFIT giver dig også et træningskoncept som fokuserer på at holde dig skadesfri og bevægelig.

TACFIT er for alle som ønsker en fantastisk træning og ønsker at gøre noget godt for sig selv. Alle kan deltage, da træningen kan tilpasses den enkeltes niveau.

TACFIT kan trænes i vanligt træningstøj med eller uden sko.

TACFIT bliver nogle steder brugt som grundtræning i det amerikanske militær, politi og brandvæsen, og har af det amerikanske fitnessblad “Men’s Health” fået tilnavnet:

”The World’s Smartest Workout”.

TACFIT er en grundtræning, hvor kvaliteten af de udførte øvelser er vigtigere end antal gentagelser og hastighed, modsat mange andre træningsformer. TACFIT giver dig en bedre kropsbevidsthed og et bedre fundament for at blive sundere, stærkere, hurtigere og mere mobil.

Øvelserne i TACFIT giver din krop mulighed for, at mange muskler kan arbejde sammen som én samlet enhed. Din hjerne bliver bedre til at sende signaler til flere muskler på en gang og derved få dem de til at arbejde sammen. Mange muskler er stærkere end én, og du oplever hurtigt, at blive stærkere og bedre til at bevæge dig.

Øvelserne i TACFIT udfordrer din bevægelighed. Det giver dig en mere smidig og bevægelig krop. Når du bliver bedre til at bevæge dig, kan du feks. løfte mere og løbe hurtigere. Løfter eller løber du uden at træne mobilitet, bliver du ikke bedre til at bevæge dig, og din risiko for skader bliver forhøjet. 

TACFIT er perfekt til dig som gerne vil have en god grundtræning, hvor du kan kombinere styrke, bevægelighed og kondition, og samtidig forebygge eller undgå overbelastningsskader fra enten sport eller stillesiddende arbejde.

Avanceret mobilitetstræning; med mobilitetsøvelser og Prasara Yoga [speciel yogaform udviklet af Scott Sonnon] bliver kroppens ubalancer udlignet og bevægeligheden øges, hvilket mindsker risikoen for skader markant.

Optimal tekniktræning; for at kunne opretholde en høj intensitet samtidig med en optimal teknik, fokuserer TACFIT på træning af nervesystemet; man arbejder konstant op og ned i forskellige niveauer af en øvelse. Man starter med høj kompleksitet og i takt med at pulsen stiger, veksler man til nemmere udgaver af øvelsen. På den måde undgås akutte skader og kroppen indlærer kun optimal teknik.

Skadesforebyggende træning; nervesystemet ‘slukkes’ efter træning; impulser til antagonisterne dæmpes med specielle kompensationsøvelser. Det gør, at kroppen restituerer langt hurtigere end ellers og man undgår overtræning.

Stress reducerende fitness system!

Når kroppen er under langvarig stress, producerer kroppen kortisol for at beskytte sig selv. Det er dog bevist, at kortisol over en længere periode i kroppen har en nedbrydende effekt. Når du, i en stresset periode, træner med høj intensitet, bidrager det yderligere til forhøjelse af kroppens kortisolniveau. I stedet for at gøre kroppen stærkere, nedbrydes den langsomt og bliver svagere.

TACFIT er designet til at reducere dit kortisolniveau, og giver din krop mulighed for at udvikle sig uden skader, overtræning eller slid.

Hvilket træningsudstyr kræves?

Der kræves i udgangspunktet intet udstyr. TACFITs grundøvelser er med kropsvægt, men træningen kan med fordel suppleres af træning med frie vægte, kettlebells, TRX og lignende udstyr.

Man kan træne TACFIT i vanligt (trænings)tøj med eller uden sko – eller iført uniform/kampudrustning.

Hvordan foregår TACFIT?

Det grundlæggende træningssystem bruger 26 træningsprogrammer, i forskellige sværhedsgrader med forskellige tidtagningsprotokoller.

Man træner TACFIT med henblik på udvikling af forskellige fysiske parametre. Afhængigt af formål er træningen enten let (teknisk) eller anstrengende i form af tung eller udholdende styrketræning eller forhindringsbanetræning og lignende.

Hvor ofte og hvor længe træner man TACFIT?

TACFIT kan trænes fra èn til flere gange om ugen. Varigheden af træningen vil typisk ligge mellem 30-60 minutter (men kan vare længere mhp. udholdenhed). Med TACFIT, vil træning, bare 1 gang om ugen, øge bevægelighed og styrke i løbet af nogle få uger. 

Hvor kan man træne TACFIT?

TACFIT kræver ikke mere plads end hvad en træningsmåtte fylder (60cm x 200cm). Det er optimalt med lidt plads omkring sig, men som udgangspunkt kan TACFIT trænes alle steder.

Hvem kan træne TACFIT?

Alle kan træne TACFIT. Det kræver dog en villighed til at lære, da mange af øvelserne kan være teknisk svære i starten. TACFIT er grundtræning, hvor man lærer at bevæge sig på nogle andre måde end vi er vant til i dagligdagen. Det er et læringssystem, hvor ens evne til at skabe kontakt til kroppen, er afgørende for ens udbytte.

Du skal træne TACFIT fordi det…

  • er udfordrende og udviklende for begyndere og trænende på højeste niveau

  • er alsidig funktionel træning med henblik på styrke, stabilitet og adræthed

  • omfatter alle frie bevægelser og giver øget mobilitet

  • inddrager varierede træningsmetoder og redskaber som clubbells, kettlebells o.l.

  • optimerer kropsvægttræning og giver synlige resultater

  • forbedrer kendskab til og giver kontrol over din krop