MASFIT
Jeg startede i 2013 firmaet “Martin Aabye Massage”, men med tiden har det udviklet sig til mere end kun massage.
I dag dækker virksomheden flere af vores kunders behov. Opgaven, som behandler er, at kunne tilbyde den bedst mulige behandling. Jeg ønsker ikke kun at symptombehandle, men at forebygge og hjælpe mine kunder til selv at løse fremtidige problemer, med bla. træning og mobilitet. Firmaet hedder nu “MASFIT.dk” og er en sammentrækning af ordene massage og fitness. De to ting hænger uløseligt sammen, for uden bevægelse, vil behandling kun have en kortsigtet effekt.
Læs mere om vores træning og hold her
MASSAGE
Jeg har siden 2012 arbejdet fuldtid som fysiurgisk massør, og i perioden 2013-2018, arbejdede på en fysioterapeut klinik. Gennem min tid på den fysioterapeutiske klinik, har jeg behandlet mange forskellige mennesker og de fleste former for lidelser og skavanker.
Sideløbende har jeg uddannet mig som Fitnessinstruktør, og taget relevante kurser, som du kan se en oversigt over nederst på siden. Jeg mener, at det er vigtigt, at bygge oven på sin grunduddannelse med ny viden og implementere det i behandlinger og træning.
Jeg skræddersyr behandlingen, så den tilpasses den enkeltes behov og lidelse. Jeg kombinerer derfor gerne behandlingen, med forskellige teknikker, for at komme frem til det bedste resultat.
INSTRUKTØR
Jeg blev i 2015 uddannet som TACFIT instruktør. TACFIT er en træningsform, hvis filosofi har vundet stort indpas over hele verden. Frem for kun at bygge kroppen stærkere, har denne træningform fokus på mobilitet, smidighed og selve restitueringen. Derfor har TACFIT også fået tilnavnet “the world’s smartest training”. TACFIT menes også at kunne reducere stress i kroppen, på grund af de korte træningsintervaller og afsluttende Yoga-inspirerede øvelser. Dette er med til at “nulstille” nervesystemet og sænke binyrenes produktion af kortisol.
I min træning bruger jeg, som udgangspunkt filosofien fra TACFIT, men træningen kombineres også med “alm.” fitness øvelser, for at variere og tilpasse træningen til alle.
LØB OG ERFARING
Udover træning har løb i mange år været en stor del af min hverdag. I perioder har interessen ligget i Trail-og Ultraløb, med distancer over 42,195 km.,som er distancen for et maraton.
Min baggrund og erfaring fra løb og træning inddrager jeg aktivt i mit arbejde og kombinerer det med mit kendskab til kroppens anatomi. Jeg ved, hvad det vil sige at sætte kroppen under pres og hvad den bliver udsat for under hård træning. Det er vigtigt at give kroppen de bedste vilkår for at restituere i perioden, og opdage småskavanker inden de bliver til alvorlige skader, så du når dit mål.
UDDANNELSER
Fysiurgisk kropsmassage
Ansigtsmassage
Bindevævsmassage
Venepumpemassage
Idrætsmassage
Idrætsskader
TACFIT instruktør
KURSER
Triggerpunkter
Ligiment release
Muskeltestning og funktion
Øreakupunktur
Akupunktur
De 5 elementer/kinesiologi
Dynamic sportstap
LØB
CPH Marathon 2013 – 42,195km
VUMB Ultra 2014 – 100 km
Trailman 2014 – 80km (DNF 55 km)
Ultraløbet Fyr til Fyr Bornholm 2018 – 59 km